Spring til indhold

Redaktionelle principper

Sådan arbejder vi

Reglerne er de samme på alle Defaktisks sites. De handler om én ting: at du skal kunne se, hvor en oplysning kommer fra, og selv kunne gå den efter.

Kilden står i en fodnote

Hver oplysning har en fodnote til den kilde, den kommer fra. Vi foretrækker de primære kilder: myndigheder, lovgivning, officielle regelsæt, producenternes egne datablade, forskning og anerkendte fagmedier. Siger to kilder noget forskelligt, nævner vi begge og vælger ikke selv.

Sådan bliver teksterne til

Først samles kilderne. Derefter skrives teksten med hjælp fra kunstig intelligens ud fra netop de kilder. Før en side udgives, gennemgår en separat kontrol hver påstand og sammenholder den med kilden. Står oplysningen ikke i kilden, bliver den fjernet. Hver kontrol bliver logget med dato og antal rettede og fjernede påstande.

Redaktøren fastlægger reglerne, vælger emnerne og tager stikprøver.

Vi tester ikke selv, og vi anmelder ikke

Vi skriver ikke smagsnoter, anmeldelser eller karakterer i eget navn. Når en side beskriver, hvordan en vin smager, eller hvad et produkt gør, er det producentens, en myndigheds eller en navngiven kritikers vurdering, og det står, hvis det er.

Priserne kommer fra butikkerne

Priserne hentes fra de danske butikkers egne produktfeeds og opdateres løbende. Vi viser den pris, butikken oplyser, og kan ikke efterprøve førpriser eller rabatter. Priser og lager kan have ændret sig, når du klikker videre, så tjek altid butikkens side.

Datahistorier

Nogle gange regner vi selv på åbne data, fx vejrmålinger eller priser. Så står metoden og rådatakilden på siden, så udregningen kan gentages. Grafikkerne må frit bruges med et link til kilden. Se presse.

Sådan tjener vi penge

Sitene er gratis og finansieres af annoncelinks. Køber du noget via et link til en butik, får vi en andel af salget. Prisen er den samme for dig. Det påvirker ikke, hvilke emner vi skriver om, eller hvad vi skriver. Hvert site har sin egen side om annoncelinks (/annoncering), hvor det står, hvordan det fungerer.

Fejl og rettelser

Finder du en fejl, så skriv til kontakt@defaktisk.dk eller til det enkelte site, gerne med en kilde. Vi retter hurtigt, og en rettet side gennemgår kontrollen igen.

Sitene